Fremmede magter, der spreder desinformation, udnytter menneskelige sårbarheder og digitale platformes opbygning til at manipulere vores holdninger og virkelighedsopfattelse.
På sociale medier er det algoritmer, der bestemmer, hvad vi ser. De er designet til at vise os det, der får os til at klikke, dele og blive hængende. Og det gør især indhold, der vækker stærke følelser såsom vrede, frygt eller opgivenhed. Indhold, der er mere nuanceret og faktatungt har derfor en tendens til at forsvinde i vores nyhedsfeeds. Opbygningen af sociale medier er på den måde en medspiller i spredningen af desinformation fremfor pålidelig kommunikation.
En anden metode til at manipulere os til at tro på en historie, er at gentage det samme budskab igen og igen. Når vi ser den samme historie mange steder, er vi mere tilbøjelige til at tro, at den er sand, selv om den ikke er det.
Bag det hele ligger velkendte psykologiske greb. Desinformation spiller på vores behov for at høre til, for at føle os kloge, for at beskytte vores gruppe og for at finde nogen at skyde skylden på. På den måde kan mennesker bringes til at tænke, føle og handle på måder, der i virkeligheden tjener en fremmed magts interesser.
